Sommerhuse ved Vestkysten

Højer Fåremærken                                              

Fårets fest i Højer                                                                  
2. weekend i September
Der er lagt op til et brag en fest igen i Højer -                                                
Højer Fåremærken er en af de dejlige traditioner,
der går flere hundrede år tilbage i historien.                                                    
Festen starter allerede fredag og varer til og med søndag.                            
                                                                                                                    

     

Ta` en tur ud til Højer Sluse og nyd det prægtige vejr   Link til  Kulturarv Højer Sluse
                                                                                               

Højer Sluse i det fremskudte dige er med sine 200-300.000 årlige gæster
vel nok den største turistattraktion i Højer overhovedet



Højer Sluse er altid et besøg værd. Her sker der altid noget - lige for øjeblikket er der masser af svaler
i luften lige ved den nye sluse. Og Saltvandssøen har også stort besøg - her kan man se masser af gæs.
Nåh, ja så er der lige fårene på diget - de har fundet ud af græsset altid er en smule grønnere på den anden side -
og så betyder et strømførende hegn ikke så meget.

Herude er der både højt til loftet og der er masser af frisk luft. Det helt rigtige sted at opleve Vadehavet på.
Uanset om man kommer ved ebbe eller flod kan man altid opleve en utrolig vidtspændende og enestående
natur blot få meter fra slusen. Når Vadehavet trækker sig tilbage så søger fugle i store flokke efter føde.
Vadehavet er et af de allervigtigste områder for fuglelivet. For øjeblikket kan man opleve masser af strandskader
og gæs og selvfølgelig mange andre fugle i området. For en stor del af fuglenes vedkommende er Vadehavet blot
naturens eget ”MacDonalds” et hurtigt spisekammer. Her fylder trækfuglene maven godt inden turen går videre
nordpå om foråret. Et kig ud i Saltvandssøen ved slusen bevidner om den naturrigdom og mangfoldighed vi kan opleve her.

 

Træskulptur Symposium for 13. gang

Normalt er der stille ved vadehavet og Emmerlev Klev Strandhotel. Èn gang om året brydes stilheden
af larm fra motorsave. Det er den årlige Træskulptur Symposium, der tiltrækker opmærksomhed.
Det har man nu gjort 12 år i træk – lørdag den 11. juni kan man åbne den 13. Symposium af slagsen.
Årets Symposium byder på i alt 15 kunstnere. Man kommer vidt omkring i den store verden –
her er kunstnere fra Tyrkiet, Bulgarien, Polen, Nigeria, Japan, Tyskland, Argentina, Italien og naturligvis Danmark.


Madpakken til den lange rejse nordpå

Vilde gæs i tusindvis foran slusen ved Ballum

Man kan få en prægtig naturoplevelse i denne tid. Masser af vilde gæs raster kort foran slusen ved Ballum.
Gæssene får maven godt fyldt inden turen går videre nordpå til ynglepladserne. Billedet her er fra tirsdag formiddag.

     

Højer er en hyggelig marskby og et roligt feriested i et særegent naturlandskab ved Vadehavet i Sønderjylland.

Højer er beskyttet mod Vadehavet af sine diger og sluser samt af marsken. Byen ligger i et enestående, naturskønt område med et fladt marskland og et rigt fugleliv, tæt ved Tønder, grænsen til Tyskland og de dejlige badestrande på øen Rømø. Højer er et ideelt udgangspunkt for ture i området, hvor der findes mange natur-, historie- og kulturseværdigheder i omegnen. Der er gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder i Højer.

Strand
Højer ligger helt ud til Vadehavet, men den nærmeste sandstrand finder I ved Emmerlev Klev, kun nogle få km fra Højer. Her er stranden børnevenlig med sandbund og lavt vand. Herfra har I desuden en fantastisk udsigt over Vadehavet og øerne Sild og Rømø. Vil I opleve Vestkystens store, brede, hvide sandstrande, så tag den korte tur til Rømø, hvor en af Europas smukkeste og bredeste strande er beliggende. (40 km)

Natur
HøjerNaturen omkring Højer er barsk og smuk. Marsken og digerne beskytter året rundt området mod Vadehavet. Det fredede område omkring Højer har et rigt fugleliv, som kan observeres fra de mange vandreruter. Ofte kan I kan være heldige at se sæler, som opholder sig i de vestligste dele af Vadehavet, men ofte søger mod Højer Sluse for at finde føde. Hvert forår og efterår kan I desuden være heldige at opleve det uforglemmelige fænomen 'sort sol'. En million stære samles kort før solnedgang, og udfører, ifølge de lokale, et drama på himlen.

Aktiviteter
Områdets særprægede natur kan udforskes til fods eller på cykel langs de mange vandre- og cykelstier. Der er i det sønderjyske gode muligheder for lystfiskere, der kan fiske langs kysten eller i områdets søer og åer. Desuden er der flere Put&Take-fiskesøer til rådighed. Området kan også byde på flere gode golfbaner, bl.a. i Tønder, Arrild, Toftlund og Ribe. Tag evt. på en dagstur til den tyske grænse, som ligger kun ca. 10 km fra Højer. HøjerHøjer Mølle- og Marskmuseum har til huse i Danmarks største hollandske mølle og viser en udstilling om stormflod og livet i marsken. Højer Gl. Sluse fra 1861 og Vidåslusen, som er Højers nye sluse fra 1980, blev opført for at kystsikre området. Mellem Emmerlev og Hjerpsted ligger der 32 høje, som er bevaret fra broncealderen. Hjerpsted kirke er bygget i 1150 i granit, og med sin beliggenhed helt ud til havet, er kirken et meget smukt syn. (9 km) Besøg Tønder og oplev den hyggelige stemning i Danmarks ældste købsstad med de interessante, historiske museer og de mange gode spisesteder. Den gamle middelalder- og renæssance slotskirke i Møgeltønder (9 km) og slotsparken omkring Schackenborg er også et besøg værd.

Udflugtsmuligheder
Sønderjylland har et utal af historiske seværdigheder. Besøg evt. kulturbyen Løgumkloster og gå på opdagelse i det spændende kloster, som blev opført af munke i 1100-tallet. (29 km) Eller oplev de gamle slotsruiner ved Trøjborg, hvor det siges at tidligere ejere spøger om natten. Tag familien med til en sjov dag med fart og spænding i Sommerland Syd ved Tinglev. Her er forlystelser for enhver smag, bl.a. actionpark, vandland og dyrepark. (40 km) LEGOLAND, ca. 110 km fra Højer, er bygget af 44,5 mio. byggeklodser. Her findes masser af aktivitetsmuligheder for hele familien.